onsdag den 16. marts 2011

Psykisk sygdom er ikke et tabu!!!

Vi lever i 2011, men på trods af dette, er psykisk sygdom, stadig et tabu. Omkring hver 4 dansker, bliver på et tidspunkt ramt af en psykisk lidelse, på et tidspunkt i livet. Nogle kommer sig igen, men for mange bliver lidelsen, en tro følgesvend igennem resten af livet.

Er psykisk sygdom farlig, fordi man ikke kan se den?

Men mange der bliver ramt af en psykisk sygdom, har svært ved at tale med andre om det. De er bange for at blive stemplet, blevet kaldt for skøre eller at få at vide, at de bare skal tage sig sammen.

Men mennesker, der er ramt af en depression, kan ikke bare tage sig sammen. Det er mennesker, som har været stærke alt for længe, og hvor korthuset pludselig falder sammen. Det tager lang tid, at samle skårene og nogle kommer sig måske aldrig. De går med en kæmpe byrde og har brug for at nogen lytter til dem og forstår dem. Forvent ikke at din veninde med depression kontakter dig, da dette kan virke uoverskueligt for personen. Men de fleste bliver faktisk glade, hvis man ringer og lytter, eller at nogen viser, at man tænker på dem.

Mange i dagens Danmark, går også i den tro, at Skizofrene er folk, der har en spaltet personlighed, og derfor er flere forskellige personer. Skizofrene er ikke flere forskellige personligheder, men mange er plaget af stemmer i hovedet, som fortæller dem noget, eller kommenterer det de laver. Nogle stemmer er onde og andre er måske gode stemmer, som fortæller dem, at de er gode eller flotte. Hos nogle er stemmerne der hele tiden og hos andre kun i perioder eller på bestemte tidspunkter af dagen. Men der er meget mere i det at være skizofren, end at høre stemmer. Hvis du en dag skulle møde en skizofren, burde du lytte til vedkommende og lade dem fortælle dig, hvordan det er at leve med at være skizofren. Men skizofrene, er alligevel mennesker som du og jeg, DET SMITTER IKKE!

Din tidligere skoleveninde, er måske begyndt at skære i sig selv, har ingen selvtillid, har svært ved at fastholde relationer til andre mennesker. Hun kan ikke bare tage sig sammen eller er blevet underlig. Hun lider måske af en borderline personlighedsforstyrelse. Denne perosnlighedsforstyrelse, gør måske at hun ikke ser nogen anden udvej, end at skære i sig selv, når hun har det dårligt. For hende er det måske den eneste mulighed, for at få det bedre i en periode. Det er ikke i ond mening, at hun er holdt op med at kontakte dig. Hun kan måske bare ikke overskue det, tør ikke eller tror at du ikke længere gidder hende. Hun vil dig sikkert mere end noget andet, hun har brug for dig, brug for at føle sig elsket også selvom hun brænder en aftale for tredje gang.

Listen af psykiske sygdomme er meget lang og det ville næsten blive en bog, hvis jeg skulle skrive om dem alle.

Selv arbejder jeg som vikar, på en psykiatrisk afdeling. Et arbejde jeg virkelig holder af. Jeg har lært utrolig megetom det at være psykisk syg, men jeg har også lært så meget andet, for de mennesker, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling, rummer så meget mere, end bare en psykisk sygdom. De har lært mig om livet, de har lært mig noget om mig selv, de har lært mig om kunst, om politik, om computere, at bage kage og listen er lang. De er allesammen mennesker, med hver deres kvaliteter. Alle har de brug for at blive forstået, ligesom du og jeg.

Min egen mor, har selv været indlagt på en psykiatrisk afdeling to gange. To gange er flaget, gået ned og hun er blevet ramt af en slem depression. Min mor har altid været en god mor, hun har passet på mig og min bror, passet hendes arbejde og sørget for at hjemmet var i orden. Min mor har altid været et menneske, som rummede overskud, til hendes mand, børn og andre. Men efter mange år, med et utroligt dårligt arbejdsmilø og en ledelse, der ikke fattede at behandle deres medarbejdere godt, blev min mor ramt af en depression. Jeg kunne slet ikke kende hende mere, der var ikke længere noget overskud, hun skældte ud og troede alle var imod hende. De kuliminerede med en indlæggelse på psykiatrisk hospital i 2005. Efter et par uger, var min mor på højkant igen og kunne tage hjem og starte på en frisk.
Hun begyndte at arbejde i butik igen, hvilket hun ikke havde gjort i 13 år. Først arbejdede hun i en vinhandel og blev senere ansat i en kiosk, hvor hun stadig er den dag i dag.
Sidste år ved denne tid, var anden gang min mor blev indlagt, i godt fem år, var det gået godt. Men da min mormor døde, var det somom korthuset faldt sammen igen. Så endnu engang, måtte min mor en tur på psykiatrisk afdeling, for at kommen en tur på højkant igen. Min mor er heldig, hun har verdens bedste chef og dennes kone. De har hjulpet min mor utrolig meget, ladet hende tage de timer hun kunne klare til at starte med og ladet hende tage det hele i hendes tempo. De holder af min mor, de ved at hun holder af hendes arbejde, er pligtopfyldende og at det ikke er pga. arbejdet, at hun kan have det dårligt. De har udvist og udviser stadig, utrolig stor forståelse for min mors situation. Noget mange andre arbejdsgivere kunne tage til sig. Mange andre i samme situation som min mor, mister deres arbejde og får måske aldrig chancen igen.
Jeg elsker min mor, hun er en fantastisk mor og mormor. Og jeg er utrolig stolt af hende, for hun har aldrig lagt skjul på, at hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun fortæller det til alle, som vil høre det. For som hun selv siger, der er intet flovt over at ha haft det dårligt og fået hjælp.

PSYKISK SYGDOM ER IKKE ET TABU, MÅSKE DU BLIVER DEN NÆSTE!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar